HŠgt er a­ sŠkja Word Perfect ˙tgßfu af skjalinu, sjß upplřsingar um uppsetningu ß Netscape fyrir Word Perfect skj÷l.

1995. -- 1065 ßr frß stofnun Al■ingis.
120. l÷ggjafar■ing. -- 197 . mßl.


246. Frumvarp til laga


um tÝmareikning ß ═slandi.

Flm.: Vilhjßlmur Egilsson, ┴rni M. Mathiesen,

Arnbj÷rg Sveinsdˇttir, Gu­ni ┴g˙stsson.


1. gr.

    ═ l÷gum ■essum merkir sumartÝmi ■a­ tÝmabil ßrsins ■egar klukkan er fŠr­ fram um 60 mÝn˙tur frß mi­tÝma Greenwich.

2. gr.

    SumartÝmi skal hvarvetna ß ═slandi hefjast kl. 01.00 a­ mi­tÝma Greenwich sÝ­asta sunnudag Ý mars og lj˙ka kl. 01.00 a­ mi­tÝma Greenwich sÝ­asta sunnudag Ý oktˇber.

3. gr.

    Utan sumartÝma skal hvarvetna ß ═slandi telja stundir eftir mi­tÝma Greenwich.

4. gr.

    L÷g ■essi ÷­last gildi 1. jan˙ar 1996 og falla jafnframt ˙r gildi l÷g nr. 6/1968, um tÝmareikning ß ═slandi.

Greinarger­.

    Evrˇpusambandi­ hefur n˙ gefi­ ˙t tilskipun um samrŠmdan sumartÝma Ý a­ildarrÝkjunum. Er ■ar mi­a­ vi­ a­ sumartÝmi hefjist klukkan eitt eftir mi­nŠtti sÝ­asta sunnudag Ý marsmßnu­i og er klukkan ■ß fŠr­ fram um eina klukkustund. Honum lj˙ki sÝ­an klukkan eitt eftir mi­nŠtti sÝ­asta sunnudag Ý oktˇber ■egar klukkan er fŠr­ til baka um eina klukkustund.
    Algengt er a­ forrß­amenn Ýslenskra fyrirtŠkja og a­rir sem ■urfa a­ hafa samskipti vi­ Vestur-Evrˇpu yfir sumartÝmann kvarti undan ■vÝ a­ samskiptatÝminn styttist mj÷g verulega vi­ a­ tÝmamismunurinn eykst ˙r einni klukkustund Ý tvŠr. Mj÷g erfitt getur veri­ fyrir fˇlk a­ nß saman Ý sÝma ß ■essum tÝma. Fullyr­a mß a­ mikill tÝmi og fyrirh÷fn mundi sparast Ý vi­skiptum vi­ helstu vi­skiptal÷ndin, eins og Danm÷rku, Noreg, SvÝ■jˇ­, Ůřskaland, BelgÝu, Holland og Frakkland, ef tÝmamismunurinn vŠri ßvallt ein klukkustund. Tveir ■ri­ju v÷ru˙tflutnings ganga til rÝkja ESB og EFTA og ■a­an koma um ■rÝr fjˇr­u af ÷llum v÷ruinnflutningi. Jafnframt koma um ■rÝr fjˇr­u erlendra fer­amanna til ═slands frß ■essum rÝkjum. Til vi­bˇtar ÷llum ■eim samskiptum sem fylgja vi­skiptum me­ v÷rur og ■jˇnustu vi­ ■essi helstu vi­skiptal÷nd okkar eru margvÝsleg ÷nnur samskipti vi­ ■au, m.a. ß svi­i menningarmßla. Eins tÝma munur allt ßri­ milli ═slands og meginlands Evrˇpu gerir samskiptin au­veldari og markvissari sem hefur afar mikla ■ř­ingu fyrir alla sem a­ ■eim koma.
    Einnig er mikilvŠgt fyrir flugsamg÷ngur milli ═slands og Evrˇpu a­ hÚr ß landi ver­i tekinn upp sumartÝmi til samrŠmis vi­ ÷nnur Evrˇpul÷nd. Ůß ■arf ekki a­ breyta flugߊtlunum ■egar tÝmabreytingar ver­a en ■vÝ fylgir jafnan t÷luver­ fyrirh÷fn og kostna­ur. Enn fremur lei­ir sumartÝmi til ■ess a­ flug til Evrˇpu frß KeflavÝkurflugvelli klukkan sj÷ ß morgnana yr­i einum tÝma sÝ­ar eins og ß vetrum. Ůetta kemur sÚr vel fyrir far■ega Ý morgunflugi til Evrˇpu en n˙ er algengt umkv÷rtunarefni hversu snemma brottfarir eru enda skapar ■a­ oft ˇ■Šgindi fyrir far■ega. Ekki er ˇe­lilegt a­ Štla a­ far■egar Ý ReykjavÝk ■urfi a­ fara ß fŠtur tveimur og hßlfum til ■remur tÝmum fyrir brottf÷r frß KeflavÝk.
    Upptaka sumartÝma me­ ■eim hŠtti sem hÚr er lřst lei­ir til ■ess a­ ß sumrin ver­ur sˇlin hŠst ß lofti um klukkan hßlf■rj˙ ß daginn ß vesturhluta landsins. Ůetta ■ř­ir a­ dagurinn er tekinn fyrr og vinnutÝma lřkur fyrr en ß vetrum. Me­ ■essu mˇti hefur almenningur meiri m÷guleika ß a­ njˇta sˇlar og gˇ­vi­risdaga ß sumrin. Ůannig eru lÝkur til ■ess a­ hÚr gŠti skapast sÚrst÷k sumarstemning eins og gerist Ý nßgrannal÷ndum Ý Evrˇpu. Fˇlk hef­i mun betri tŠkifŠri til ■ess a­ njˇta ˙tiveru eftir a­ vinnudegi lřkur og ■annig yr­u lifna­arhŠttir almennings heilbrig­ari. Ůetta hefur tvÝmŠlalaust hvetjandi ßhrif ß vi­skiptalÝf, g÷tulÝf og allt mannlÝf ß ═slandi ß sumrin og fer­a■jˇnustan nyti gˇ­s af. ═■rˇttafˇlk hef­i einnig hag af sumartÝma, jafnt keppnisfˇlk sem ßhugamenn, ■ar sem birtu nyti lengur fram ß kv÷ld sÝ­sumars og snemma hausts. SumartÝminn kŠmi sÚr t.d. vel fyrir skipulagningu knattspyrnuleikja og golfßhugamenn gŠtu betur stunda­ Ý■rˇtt sÝna. Ekki sÝst hef­i sumartÝmi gˇ­ ßhrif ß mannlÝfi­ ß hinum fj÷lm÷rgu st÷­um ß landsbygg­inni sem eru undir e­a milli hßrra fjalla. Ůar hefur margt fˇlk takmarka­a m÷guleika til a­ njˇta sumarsins ■vÝ a­ sˇlin hefur horfi­ af sjˇndeildarhringnum ■egar vinnudeginum er lřkur.
    ŮvÝ hefur stundum veri­ haldi­ fram a­ fˇlk Štti sjßlft a­ geta skipulagt vinnu sÝna, hafi­ vinnu fyrr ß morgnana og hŠtt fyrr ß daginn, til ■ess a­ bŠta samskiptin vi­ Evrˇpu e­a til ■ess a­ njˇta sumarblÝ­unnar a­ loknum vinnudegi. Ůetta er hins vegar ekki svo einfalt ■ar sem atvinnulÝfi­ er allt samtengt og hvert fyrirtŠki mi­ar opnunartÝma sinn vi­ ÷nnur fyrirtŠki. Enn fremur er margvÝsleg ■jˇnusta veitt ß ■eim tÝma sem mi­ast vi­ almennan vinnudag, svo sem ß dagheimilum og leikskˇlum. Grunnskˇli hefst lÝka vÝ­ast hvar um ßttaleyti­ ß morgnana. Ůa­ kostar ■vÝ Ý flestum tilvikum of mikla r÷skun a­ breyta vinnutÝma einstaklinga svo ekki sÚ tala­ um heilla fyrirtŠkja.
    SumartÝmi tÝ­kast eins og fyrr sag­i Ý ÷llum helstu vi­skiptal÷ndum okkar Ý austri og vestri. ═sland er sÚr ß bßti hva­ ■etta var­ar og ■vÝ hlřtur a­ vakna spurning um ■a­ af hverju ═slendingar vilja skera sig ˙r einmitt a­ ■essu leyti. R÷kin sem fŠr­ hafa veri­ gegn sumartÝmanum hafa fyrst og fremst falist Ý a­ draga fram kostna­inn og fyrirh÷fnina vi­ a­ breyta klukkunni tvisvar ß ßri. Vissulega kostar ■a­ ßkve­na fyrirh÷fn en nßgrannar okkar hafa tali­ hana lÚttvŠga mi­a­ vi­ ßvinninginn af sumartÝmanum. ŮvÝ er einkennilegt a­ ═slendingar skuli b˙a vi­ ■essa sÚrst÷­u og mßl hlřtur a­ vera a­ linni Ý ■vÝ efni.